Forside l Om e-bøger l Udgivelser l Lyd cd'er l Lav din egen e-bog l Kurser l Kontakt
Om e-bøger

En elektronisk bog er en bog på cd-rom. Den består af sider som en ganske almindelig bog, og den læses da også på samme måde en ganske almindelig bog. Dog adskiller den sig fra den almindelige bog ved, at man bladrer frem og tilbage i bogen på computeren ved hjælp af piletasterne eller en 0:1 kontakt.

Den elektroniske bog består af billeder og lyde (og nogle gange også tekst), der er sat sammen. Hver side i en elektronisk består derfor af et billede og en eller flere lyde.

Ideen med den elektroniske bog er at skabe lette bøger til småbørn samt at skabe et undervisningsmateriale til specialundervisningen, der giver mulighed for at tilegne sig viden ved at tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle interesser og kompetencer samtidig med, at læseren selv er aktiv og arbejder selvstændigt.

Netop fordi der tages udgangspunkt i det individuelle, findes der forskellige former for elektroniske bøger. De udgivelser, som E-Bogen har her på siden, henvender sig fortrinsvis til småbørn samt til børn, unge og voksne, der befinder sig på et tidligt udviklingstrin og har brug for at tilegne sig viden gennem flere sanser.

E-Bogen har udarbejdet flere elektroniske bøger samt bogstavbøger, der henvender sig til læseundervisningen i Folkeskolen på både dansk og engelsk, for Forlaget Gullhoj - de kan ses her.


E-Bogen · Lundbyesgade 19 · 9000 Aalborg · 40541100 · post@e-bogen.com
2006-2010 © E-bogen.com · Købsbetingelser · Alle rettigheder forbeholdes